Archive for December, 2012

No title 1

Posted in Uncategorized on December 30, 2012 by bleepedout

Jeg vil ikke være enig i at være uenig. Nej, jeg ønsker enighed i hvordan vi trives bedst sammen i forskelligheden. Og enighed er ikke ensbetydende med standardisering; standardisering af tid – cæcium standarden -, standardisering af ’det normale 6/6’ syn. Min tidsfornemmelse; mit tempo skal ikke tilpasses en produktionsøkonomisk standard. Mit syn skal heller ikke tilpasses en standard. Jeg er faktiske i gang med at skrive med en standard – standardskrift, hvor hvert bogstav kun har en og kún en udgave! Visuelle fænomener træder mere ’grovkornet’ frem p.g.a. den  ’myopi’ jeg har udviklet med tiden. Men er det en svaghed? Det er det i nogle sammenhænge, indrømmet, men i andre sammenhænge ikke. Fx diskriminerer jeg langt dårligere – diskrimination betyder jo netop at skelne mellem forskellige ting. Diskriminationsevnen kan man skærpe,  og betinger det virkelighedsniveau man oplever i. Sæt nu, at nogle kunne diskriminere v.h.a. røntgensyn eller mikroteleskopi? Hvordan måler det sig i forhold til teleskopi af forskellige styrker? Og – hov – det sprog, jeg tænker og skriver med, det er jo også en standardisering så det batter! Afhængig af hvilken sproglig kultur, jeg opererer med – ja, tænk: operativ system – så er der en bestemt standardisering af lydes sammensætning – overvejende i form af vokaler og konsonanter.  Og de bestemte sammensætninger er forudbestemte til at betegne bestemte diskriminerbare fænomener af forskellig art. Det kaldes også socialisering – standardisering kaldes for socialisering!? Jeg ønsker en verden, hvor den enes svaghed i en bestemt kontekst ikke udnyttes til den komplementære andens magtfordel; jeg ønsker en verden af omsorgsfuldhed, hvor vi opfordres til at finde vores styrke(r) og den kontekst hvori denne styrke bedst udtrykkes. Jeg ønsker en omsorgens verden, en empatiens verden, en kærlighedens verden, hvor de forskellige opløsningsgrader/resolutioner til at analysere (og fortolke) verden på ikke udnyttes, men samles som et puslespil. Nogle kan bedst se ud til stjernerne, og andre kan bedst se ind til atomkernerne.

At skabe er at skabe enhed

At analysere er at splitte ad for at forstå bestanddelenes indbyrdes forhold.

Lad os skabe balance i omsorgsfuldhedens navn.

Monkey hitting keys at random on a keyboard, a.k.a. the monkey of chaos

Advertisements